+45 30 60 09 88 Benny@benny-Dall.dk

Er Folkebevægelsen blevet overflødig?
Nej tværtimod. Folkebevægelsen yder et enormt bidrag til at vi overhovedet stadig har en EU debat. Det er jo netop styrken ved, at vi forener kræfterne i en fælles bevægelse. Og derfor er Enhedslisten kollektivt medlem.
Men mange, der som jeg har en socialistisk tilgang til kritikken af EU, synes at enkeltsagstilgangen ikke kan stå alene. Vi har et håb om et demokratisk samarbejdende Europa og en solidarisk tilgang til den globale udvikling,
Skulle Folkebevægelsen nå sit mål om at få Danmark ud EU, får det jo ikke verdens griskhed til at forsvinde og kapitalismen til med et trylleslag at blive en from vegansk multikulturel andelsbevægelse.
Derfor er det afgørende at det socialistiske perspektiv kommer til orde, og sikrer et holdbart perspektiv.

Er det ikke bare en dårlig undskyldning. Sådan har det vel altid været siden Enhedslisten tilsluttede sig Folkebevægelsen?
Det kan man mene. Men spørgsmålet er først blevet relevant efter at Enhedslisten har fået styrke til at vinde et mandat. Og min holdning er klar. Enhedslistens styrke forpligter til, at det socialistiske perspektiv får en stemme i debatten. Det bliver vores vigtige rolle i parlamentet.
I samarbejde med alle de andre socialister ikke at forglemme.