+45 30 60 09 88 Benny@benny-Dall.dk

Enhedslisten bør tage initiativ til modernisering af forsvarsforbeholdet

Enhedslisten går ind for fredelig sameksistens, internationalt samarbejde og solidaritet.
Derfor er vi modstandere af den danske følgagtighed overfor USA’s aggressive fremfærd på kloden. Derfor har vi i Folketinget gang på gang stemt imod dansk deltagelse i USA ledede krige.
Derfor går vi ind for at Danmark i stedet skal markere sig i internationale FN initierede hjælpe- og kriseindsatser. Også når det indbefatter militær deltagelse.
Det forhindrer forsvarsforbeholdet os desværre i at kunne, såfremt en sådan indsats er ledet af EU.
Det har aldrig været hensigten med forsvarsforbeholdet, men verden har forandret sig i de 25 år forsvarsforbeholdet har eksisteret. Der er mere end nogensinde brug for fredsindsatser.
Derfor bør vi foreslå modernisering af forsvarsforbeholdet, så vi kan deltage i FN fredsmissioner uanset om den er ledet af en EU general eller en congoleser.
Danskerne kan selv definere hvor langt forbeholdet rækker. En modernisering kræver en folkeafstemning.
Den kunne Enhedslisten passende arbejde for i Folketinget så den kan foregå sammen med parlamentsvalget.

Har vi held med det, kommer vi EU militær tilhængerne i forkøbet. Som bekendt arbejder alle partier, med undtagelse af Enhedslisten og DF, for en fuldstændig ophævelse forbeholdet. Hovedargumenterne er to; at det forhindrer os i at få indflydelse og at det afskærer os fra deltagelse i nødvendige fredsbevarende missioner.
Et initiativ for at modernisere forbeholdet ville gøre livet virkeligt svært for dem der vil et stærkt aggressivt EU militær.
Derfor bør det være en del af vores kampagne op til parlamentsvalget