+45 30 60 09 88 Benny@benny-Dall.dk

Hvis venstrefløjen skal påvirke EU bliver vi nødt til at finde fælles svar. Det understregede resultaterne af det netop overståede Italienske valg.

Valget i Italien blev en sejr for unionskritikerne i Femstjernebevægelsen og de højreorienterede modstandere i La Lega. Samlet fik EU modstander og EU kritiske partier over 50% af stemmerne.
Det er interessant fordi debatterne om EU relaterede emner har haft betydelig plads i valgkampen.
Det gjaldt den massive kritik af EU’s stramme budgetstyring, der har en meget direkte indvirkning på Italiens økonomiske politik. Og det gjaldt naturligvis kritikken af EU’s fravær i løsning af flygtningekrisen, som mærkes tydeligt i Italien, der dagligt modtager middelhavsflygtninge.

Italien er EU’s tredjestørste økonomi, så den svindende opbakning må vække bekymring i kommissionen og blandt EU lobbyister. De kan forvente at endnu et land svækker på opbakning til den centralistiske linje.

Men det må også vække bekymring på venstrefløjen. Ingen af de traditionelle venstrepartier havde et godt valg med socialdemokraterne som absolutte tabere. Når det ultra højreorienterede Lega samtidig bliver Italiens tredjestørste parti er udfordringer til at få øje på. Venstrefløjen gav ganske enkelt ikke svar der imødekommer Italienernes håb.

Hvis vi på den europæiske venstrefløj vil forhindre den fortsætte højredrejning, må vi blive bedre til at samarbejde og lære af hinandens erfaringer.
Det bør være en vigtig del af vores fælles forberedelserne til parlamentsvalget næste år.