+45 30 60 09 88 Benny.dall@gmail.com
Vælg en side
er født på et husmandssted på landet udenfor Rødding i Sønderjylland i 1956.
Blev student fra den sorte Ribe Kathedralskole i 1975, hvorefter jeg tog på Tvind højskole, inden jeg knap et par år senere bosatte mig i et kollektiv i Esbjerg.
Her startede min tid som politisk aktivist i Danmarks Kommunistiske Ungdom og senere DKP.
Få år senere flyttede jeg til Horsens, hvor jeg i en årrække arbejdede som jord og beton arbejder og murerarbejdsmand. Blev valgt som klubformand for bygningsarbejderne i SIDs afdeling A der organiserede havne- fabriks- og bygningsarbejdere. Samme fagforening som på den tid havde Ole Sohn som formand.
Senere ansat som løn- og akkordforhandler for mine kolleger i samme afdeling.
Det faldt sammen med DKPs kollaps og jeg trak mig væk fra politik og offentlighed og arbejdede nogle år i udlandet.
I midten af ´90erne vendte jeg tilbage og blev jeg ansat som distriktssekretær i Restaurations-og Bryggeriarbejderforbundet, hvilket førte til valg som gruppesekretær. En post jeg bestred i et par år.
Siden er jeg flyttet til Kolding, hvor jeg har haft alle typer jobs indenfor restaurationsbranchen, ledelse, undervisning, og været selvstændig, udviklingskonsulent på Kolding Sprogskole.

 

Jeg har været medlem af Enhedslisten siden 2011 og siddet i byrådet Kolding for EL siden 2014.