+45 30 60 09 88 Benny.dall@gmail.com
Vælg en side

Vi har et fælles ansvar for at skabe de bedste betingelser for vores kollektive debatter.

Det synes jeg ikke vi er gode nok til, så jeg vil her forsøge at forholde mig til hvordan vi kan gøre det bedre.

Stråmandsdebatters ødelæggende virkning på den kollektive debat.

Enhedslisten er barn af venstrefløjens mange fraktions- og partikampe. Desværre præger det stadig vores interne debatkultur. Formålet med debat må være afklaring, og ikke afledning. Desværre er vi for dårlige til det første og helt på toppen til det andet.

En af de ødelæggende dårlige vaner er stråmandsdebatter.

Altså at diskutere et tema, men bruge det som anledning til at forvanske modstanderens synspunkter, eller tillægge vedkommende hensigter der ikke kan udledes direkte af debatten.

Eller slet og ret at føre en diskussion om et tema, under dække af en helt anden debat.

Et par eksempler.

For ikke at være alt for teoretisk et par eksempler. De er alle fiktive. Konkrete eksempler vil ikke tjene formålet med dette indlæg.

Eksempel 1: “Det har vi vedtaget på et årsmøde. Så hvis du ikke mener det, så er du nok en af dem der skider på årsmødebeslutninger og sætter dig over fællesskabet”.

Eksempel 2: “Hvis du ikke vil give Folkebevægelsen en million er du nok i virkeligheden ikke EU modstander, du vil bare ikke sige det”

Eller eksempel 3: “Du går ind for elektronisk afstemning til HB, så i virkeligheden synes du bare årsmøderne er spild af tid”.

Jeg understreger at alle ovenstående eksempler er fiktion. De tjener blot til illustration.

Konsekvenser

En af konsekvenserne af denne måde at diskutere på er, at det fjerne fokus fra kritisk stillingtagen til den grundlæggende uenighed. Det forringer muligheden for, at vi kollektivt gør os umage for at forstå og værdsætte hinandens ytringer. Det må være et fælles ansvar at kvalificerer debatterne.

En anden nok så vigtig konsekvens er, at stråmandsdebatformen skræmmer mange fra at ytre sig kritisk i debatter, eller i det hele taget at have lyst til at tilkendegive sig.

Tænk hvad man må forvente at blive tillagt af skjulte hensigter. En angst der ikke er befordrende for debatten, tværtimod.

I private debatter kan man naturligvis gøre som man lyster. Men i en kollektiv debat, må kollektivet sætte rammer og grænser for debatten. Rammer der gør denne type afledninger irrelevante.

Og hvordan gør vi så det? Ja det gør vi ved at være helt specifikke på hvad debatten handler om, og hvad ikke.

Skal vi lykkes kan det anbefales at vi fremover tematiserer vores diskussioner, så alt ikke foregår i en pærevælling. Og bliver tydelige på hvad der er til debat og grænserne for den. Vi kan tematisere debatter, Sørge for at væsentlige synspunkter er repræsenteret og får plads. Det kræver en indsats og kan ikke overlades til tilfældige private initiativer, men er et fælles ansvar. Det bør vi blive bedre til.

Sidst men ikke mindst er kollektive diskussioner bedst tjent med at foregå i forsamlinger og på møder. Det er trods alt sværere at slippe afsted med afledninger og hentydninger når vi mødes om en debat. Måske debattørerne også kan lære af de der deltager i debatten?